Produktet blev tilføjet favoritliste Produktet blev fjernet fra din favoritliste
Otto schachner logo

Skimmelsvamp

Arbejdet med skimmelsvamp kræver at man har de rigtige personlige værnemidler for at beskytte sig mod de farlige partikler som skimmelsvamp indeholder. Skimmelsvamp spreder sig i luften og er farlig ved indånding. Skimmelsvamp kan give forskellige symptomer, og man kan udvikle allergi.

Beskyttelse der skal bruges til arbejdet med skimmelsvamp:

Åndedrætsværn: Halvmaske med A1P3 filter (maks. 3 timer) eller turbo åndedrætsværn med A1P3 filter (maks. 6 timer)

Engangsdragt: Type 5/6. Dragten skal være tætsluttende ved ankler, hals og håndled

Handsker: Tætsluttende montagehandsker

Fodtøj: Tætsluttende fodtøj som f.eks. gummistøvler

Briller: Sikkerhedsbrille eller goggles

Advarselsskilt: ‘Skadelige og irriterende stoffer’

Bemærk: Åndedrætsværn som engangsmaske og halvmaske må bruges maks. 3 timer. Overstiger arbejdstiden 3 timer pr. dag skal der anvendes turboåndedrætsværn, dog maks. 6 timer. Personer med fuldskæg bør altid anvende luftforsynet ånde-drætsværn eller turbomaske, da skægget hindrer filtermasken i at slutte tæt.