Hvad du bør vide om handsker
Indrømmet - der er mange handsker at vælge mellem og det kan være svært at finde de rette. Nedenfor får du en beskrivelse af, hvad de forskellige handsker beskytter mod.
Kraftige læderhandsker i fx oksehud er gode til arbejde hvor der er behov for høj slidstyrke.
Tynde læderhandsker som fx montagehandsker er velegnede til arbejde der kræver god fingerføling.
Handsker i spalt (ruskind) er bedst egnede i forbindelse med kontaktvarme eller hvor der er risiko for gnister eller gløder.
Tætsiddende handsker med god fingerføling og varierende egenskaber afhængig af belægningen.
Skærehæmmende handsker er til arbejde, hvor der arbejdes med skarpe genstande som f.. knive, tyndplader, emballage og glas. Handskerne er opdelt fra Cut A til Cut F. Hvor A er laveste beskyttelse og F er højeste. Cut C handsker dækker de fleste almindelige behov og er populære på fx. byggepladser. Cut F er til dig, der fx. arbejder med skarpe plader og hobbyknive.
Fryser du om fingrene, mister du følingen og risikoen for skader stiger. Vælg derfor forede handsker der kan holde hænderne varme og tørre. Vinterhandsker findes i mange forskellige typer og du skal vælge efter, om du arbejder udendørs eller med kolde genstande i køle/fryserum. Arbejder du udendørs kan det være en god idé at handskerne også er vandtætte.
Kemikaliehandsker er opdelt i type C, B og A. Type C er den laveste beskyttelse og typisk en engangshandske. Type B og A er kraftigere kemikaliehandsker, der beskytter bedre. Uanset hvilken handske du vælger, er det vigtigt at handsken er godkendt til lige akkurat det kemikalie du arbejder med. Derudover kan kemikaliehandsker være testet for beskyttelse mod bakterier/svampe samt virus.
Når du arbejder med vibrerende go roterende værktøj er der stor risiko for skader på nerverne i hænder og arme.
Derfor skal du gøre hvad der er muligt for at nedbringe påvirkningen fra vibrationerne, det gøres fx ved at anvende vibrationsdæmpende handsker. Du skal være opmærksom på at forskellige typer værktøj har forskellige vibrationer og derfor skal du sikre dig at den handske du vælger er egnet til netop det værktøj du bruger.
Koden til at finde den rigtige handske
Kategori I - Lav risiko
Handsker, der benyttes til allround brug, hvor der er minimal risiko. Handsker kræver ingen særskilte test, men skal blot være CE-mærket.
Kategori II - Mellem risiko
Handsker, der benyttes ved sikkerhedsmæssig mellemstor risiko. Typisk vil det være handsker til at håndtere industriarbejde eller fx. handsker med skære- eller stikhæmmende egenskaber. Handskerne afprøves og typegodkendes af et uafhængigt, godkendt testinstitut iht. en EN ISO 21420:2020 samt yderligere én eller flere standarder. På handskerne er der påført et symbol, der viser beskyttelsesfunktionen og beskyttelsesgraden.
Katerogi III - Høj risiko
I denne kategori hører kemikaliehandsker og handsker, der anvendes til beskyttelse,hvor der er stor fare for brugerens liv og førlighed. Handskerneafprøves og typegodkendes af et uafhængigt, godkendt testinstitut. Derudover skal der løbende føres kvalitetskontrol. På handskerne er der påført et symboæ, der viser beskyttelsesfunktionen og beskyttelsesgraden. Derudover skal handskerne også være mærket med ID-nummeret på testinstituttet.
KOMFORT I HVERDAGEN
Handsken er din tro følgesvend i hverdagen. Derfor skal den føles rar og komfortabel at have på. Her er nogle af de ting, du skal tænke over.
God fingerføling
Vil du have god fingerføling, skal du gå efter en tynd tætsiddende handske. Generelt har tynde handsker bedre fingerføling, men beskytter dog mindre mod slitage.
Handsker med touch-funktion
Arbejde du med skærme med touch-funktion eller gider du bare ikke tage handskerne af når telefonen ringer, så vælg handsker med tounch-funktion
Ekstra greb
Har du brug for handsker med ekstra greb, så gå efter handsker der har fået en nitrilfoambehandling og/eller overflade i sandy finish.
Think Green
Hos OSN fører vi en serie af bæredygtige handsker, der er fremstillet af genbrugsflasker. Handskerne har samme gode kvalitet og holdbarhed som traditionelle handsker.
STANDARDER
Du bliver hjulpet på vej ved hjælp af symboler.
Kig efter symbolerne
Standard EN 388:2016+A1:2018 Mekaniske risici
Handskerne bliver testet i 5 egenskaber. Jo højere tal eller bogstav, jo bedre effekt. Har du fx brug for handsker med stor slidstyrke, skal du kigge efter det første tal. Har du brug for handsker med stor skærefasthed, skal du kigge efter tal nummer 2 og 5.
Hvis testen ikke er foretaget, vil der stå et X.
A: Slidstyrke 0-4
B: Skærefasthed 0-5
C: Rivstyrke 0-4
D: Punktering 0-4
E: Skærefasthed A-F
Test/værdi | 0 | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 |
A | <100 | 100 | 500 | 2000 | 8000 |
|
B | <1,2 | 1,2 | 2,5 | 5,0 | 10,0 | 20,0 |
C | <10 | 10 | 25 | 50 | 75 |
|
D | <20 | 20 | 60 | 100 | 150 |
|
0 = laveste værdi, 5 = højeste værdi
EN388 test A-F
Test/værdi | A | B | C | D | E | F |
E | 2,0 | 5,0 | 10,0 | 15,0 | 22,0 | 30,0 |
F | PASS og FAIL | |||||
A = laveste værdi, F = højeste værdi
Standard EN ISO 10819:2013 Vibration
Skal du arbejde med vibrerende værktøj, skal du anvende handsker der er egnet til at dæmpe vibrationerne. Vær opmærksom på at forskellige typer værktøj kræver forskellige typer af vibrationsdæmpning. Derfor skal du vide, hvilken type vibration der er tale om – altså hvor mange omdrejninger i minuttet værktøjet kører med.
Standard EN 511 Kulde
Handsker med for beskytter hænderne mod både gennemstrømmende kulde og kontaktkulde – altså ved direkte berøring af kolde genstande. I begge tilfælde er 4 det højeste isoleringsniveau. Det er ikke et krav, at handskerne er testet mod vandtæthed, men hvis de er, findes der to værdier: 0 og 1. Hvis der ikke er trængt vand ind i handsken efter 30 minutter, mærkes den med værdien 1.
A: Kulde (strømning)
B: Kulde (kontakt)
C:
0 = Vandgennemtrængning inden for 30 min.
1 = Ingen vandgennemtrængning efter 30 min.
Standard EN ISO 374-5: Beskyttelse mod bakterier og svampe
Angiver at handsken yder beskyttelse mod bakterier og svampesporer.
Standard EN ISO 374-5: Beskyttelse mod bakterier, svampe og virus
Angiver at handsken yder beskyttelse mod bakterier, svampesporer og virus.
Standard EN ISO 374-1: Kemisk beskyttelse: Type C - min. niveau 1
Ved piktogrammet angiver kode-bogstaver hvilke kemikalier der er testet og har en minimum gennemtrængningstid på 10 minutter, svarende til niveau 1:
Niveau | 0 | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 |
Min. | <10 | >10 | >30 | >60 | >120 | >240 | >480 |
Standard EN ISO 374-2: Kemisk beskyttelse: Type B - min. niveau 2
Ved piktogrammet angiver kode-bogstaver hvilke kemikalier der er testet og har en minimum gennemtrængningstid på 30 minutter, svarende til niveau 2: minimum 3 kemikalier.
Niveau | 0 | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 |
Min. | <10 | >10 | >30 | >60 | >120 | >240 | >480 |
Standard EN ISO 374-3: Kemisk beskyttelse: Type A - min. niveau 2
Ved piktogrammet angiver kode-bogstaver hvilke kemikalier der er testet og har en minimum gennemtrængningstid på 30 minutter, svarende til niveau 2: minimum 6 kemikalier.
Niveau | 0 | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 |
Min. | <10 | >10 | >30 | >60 | >120 | >240 | >480 |
Kemikalieoversigt
A Methanol | G Diethylamin | M Salpetersyre 65% |
B Acetone | H Tetrahydrofuran | N Eddikesyre 99% |
C Acetonitril | I Ethylacetat | O Ammoniak 25% |
D Dichlormethan | J n-Heptan | P Brintoverilte 30% |
E Kuldisulfid | K Natriumhydroxid 40% | S Fluorsyre 40% |
F Toluen | L Svovlsyre 96% | T Formaldehyd 37% |
Standard EN 421: Stråling
Radioaktiv kontaminering:Piktogram for handsker, der beskytter mod direkte kontakt med radioaktive stoffer. En forudsætning for godkendelse er, at handsken har bestået den særlige lækagetest udført med lufttryk samt den i EN 374 specificerede væsketæthedstest.
Standard EN 421: Stråling
Radioaktiv kontaminering:
Piktogram for handsker, der beskytter mod direkte kontakt med radioaktive stoffer. En forudsætning for godkendelse er, at handsken har bestået den særlige lækagetest udført med lufttryk samt den i EN 374 specificerede væsketæthedstest.
EU Direktiv regulativ 2015/174
Godkendelse af handsker, som kommer i kontakt med fødevarer.
Der testes inden for fem forskellige fødevaregrupper og undergrupper.
5 ting du skal tænke over, når du vælger handsker
Skal du arbejde indendørs eller udendørs?
Skal handsken beskytte mod: Kulde/varme, skær/snit, slitage, stik, vibrationer eller kemikalier?
Skal handsken have ekstra greb?
Skal handsken have god fingerføling?
Skal du bruge touch-skærm?
Denne guide er udarbejdet af
Nordic Safety Alliance
Specialister i sikkerhedsudstyr til industri og byggeri gennem 80 år.